Når jeg rådgiver omkring opstart i Kina, er der altid spørgsmål der kommer igen. Jeg vil gennem et par indlæg prøve at danne et overblik over de bekymringer jeg møder fra virksomheder der overvejer springet. Som altid går jeg meget praktisk til værks med baggrund i den kinesiske kultur og tidligere erfaringer.
Det første spørgsmål der skal stilles, er om man overhovedet har råd til ikke at inkludere Kina i sine fremtidige planer? For at kunne besvare dette spørgsmål er man nødt til at opveje mulighederne i dette kæmpe marked med risikoen for noget går galt. Når der er tale om risiko, vil de fleste virksomheder nok tænke på skrækhistorierne omkring kopiering af immaterielle rettigheder.
Immaterielle rettigheder
Uanset om din virksomhed allerede har eksistens i Kina, har planer herom eller aldrig kunne finde på at etablere forretning i Kina, er der nogle grundlæggende tanker, der skal tænkes.
Kina er ikke længere ikke fjernt land, der er afskåret fra omverden. Tværtimod, der bliver holdt et skarp øje til produkt lanceringer og andre nyskabende produkter uden for Kina. Faktisk går der ikke lang tid før et nyskabende produkt kan købes i Kina af en f.eks. uofficiel distributør.
Går man tilbage i historien, har kineserne også altid været gode til at kopiere og tilmed forbedre kopien. Det ligger dybt i kulturen. Dette sammenlagt den enormt hurtige industrielle udvikling i Kina har gjort, at der til tider er lidt let tilgang til immaterielle rettigheder. At loven vedrørende immaterielle rettigheder er fundamentalt anderledes i Kina, gør det endnu sværere at overskue for udefrakommende.
Heldigvis er systemet blevet bedre og bedre igennem de seneste mange år, så der den dag i dag er en klar ide omkring hvordan det juridiske system virker, og hvad man kan forventes fra det. Den største forskel i forhold til det europæiske system er først-til-mølle princippet. Personen eller firmaet der registrerer et trade-mark først i Kina ejer brugsretten til dette navn. Navnet skal også bruges i minimalt omfang, men ikke altafgørende. Den afgørende forskel er altså, at selvom du har brugt og registreret et navn rundt i verden, kan det blive registreret af anden part i Kina og lovligt bruges/misbruges af vedkommende i Kina.
Det er ikke meningen at dette indlæg skal blive alt for juridisk, og jeg er heller ikke jurist, men husk på at kineserne kun kopierer successer. Har din virksomhed en form for afsætningsplan på det kinesiske marked, anbefales det at registrere de relevante trade-marks. I beslutningen omkring registrering eller ej, har branding-værdien i navnet på produktet eller virksomheden selvfølgelig meget at sige.
For at afslutte diskussionen omkring immaterielle rettigheder i Kina, vil jeg mene man er naiv, hvis man tror, en ikke-eksistens på det kinesiske marked minimerer risikoen for kopiering. Det er langt bedre at møde markedet, uddanne det i hvor godt netop dit produkt er og ikke mindst opbygge en profitabel forretning. Dertil skal det siges, at det er langt bedre at møde de eventuelle kopister i markedet. Dette kan have en afskrækkende effekt, og vil samtidig gøre det langt lettere at køre en sag eller involvere myndighederne.
Jeg læste forleden nogle tal fra de kinesiske told myndigheder. Det interessante var antallet af stoppede afskibninger i 2012. I 2012 stoppede de 15.000 afskibninger fra Kina grundet mistanke om trademark krænkelser. En kraftig stigning fra tidligere år. Dette tal skal sættes i relief med de 23.000 afskibninger som USA’s toldmyndigheder stoppede ved deres grænser.
De kinesiske toldmyndigheder, er villige til at hjælpe trademark ejere med at beskytte varemærker. Dette kræver dog en ekstra registrering af varemærket hos dem, efter godkendelse hos den kinesiske varemærkestyrelse. Tager ca. 4 måneder ekstra, men gør de kontakter dig, når de har mistanke om kopiering eller snyd.
Jeg vil i næste uge være i Danmark, hvor jeg skal holde oplæg omkring Kina til IDA[1] e-gruppens 100 års jubilæum. Deltagelse er gratis, men kontakt gerne dem hvis I vil med.
[1] Interesseorganisationen for Danske Ingeniører
